Linehub - E-commerce & Digital Marketing Praktikant
Overslaan naar content

E-commerce & Digital Marketing Praktikant

    • Aarhus, Midtjylland, Danmark
  • Daisycon

Vi søger en E-commerce & Digital Marketing praktikant! Arbejd med content, sociale medier og kampagner i et internationalt team med ansvar og frihed.

Stillingsbeskrivelse

Drømmer du om at få fingrene helt ned i maskinrummet hos et af Europas førende netværk inden for affiliate marketing? Hos Daisycon søger vi en ambitiøs og idérig praktikant, der er klar til at tage ansvar, udfordre status quo og sætte sit eget præg på vores nordiske tilstedeværelse.

Hvem er Daisycon?

Hos Daisycon arbejder vi med performance-baseret marketing og hjælper virksomheder med at nå deres mål via affiliate-samarbejder og idéen om ‘no cure – no pay’.

Daisycon er en del af Linehub – et kollektiv af marketingeksperter. Vi tilbyder vores services på tværs af hele Europa med kontorer i flere lande, heriblandt Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige og Finland.

Som praktikant hos Daisycon bliver du en del af vores nordiske team, som holder til ved Kirstinelund i Lystrup. Her bliver du en del af teamet på lige fod med de fastansatte.

Din hverdag hos os Daisycon tilbyder en praktikplads i en international virksomhed med mulighed for at være med til at forme dit eget praktikforløb. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, og du får som praktikant masser af ansvar og læring undervejs. Der vil løbende være statussamtaler, så vi er sikre på, at praktikforløbet lever op til dine forventninger, og der vil efter endt forløb være mulighed for fastansættelse.

Tonen på kontoret er uformel, og du bliver en del af et ungt team. Udover de faglige udfordringer kan du også se frem til firmaarrangementer og sociale events, da fællesskab er noget, vi vægter højt.

Dine opgaver kan bl.a. omfatte:

  • Content Creator & Social Media: Du producerer fængende indhold til LinkedIn og styrer vores Instagram-konti i Norden.

  • Projektleder på blogcases: Du tager teten på at indsamle og skrive de gode historier til vores blogsektion.

  • Publisher Management: Du hjælper med onboarding og reaktivering af publishers via direkte kontakt, smarte funktioner i HubSpot samt onboarding-flows og platformgennemgange.

  • Medieoptimering: Du opdaterer løbende indhold på vores egne medier.

  • Indsigt & Analyse: Du tager lead på vores nordiske tilfredshedsundersøgelse blandt annoncører og publishers.

  • Influencer Outreach: Du identificerer og rækker ud til de helt rigtige Instagram-profiler via relevante værktøjer.

Hvem er du?


Vi har ikke krav om en specifik uddannelse, men det er en fordel, hvis du læser inden for kommunikation, marketing eller e-handel. Vi forventer, at du har mod på at tage ansvar og kan arbejde selvstændigt. Da mange af dine opgaver indebærer ekstern og intern kontakt, skal du være en stærk formidler, der mestrer både dansk og engelsk på højt niveau (mundtligt og skriftligt).

Hvad tilbyder vi?


En lærerig praktikplads i et internationalt miljø med højt til loftet, masser af sparring og frihed under ansvar. Vi giver dig værktøjerne og netværket – du medbringer energien.

Er du klar til at kickstarte din karriere? Send din ansøgning i dag og fortæl os, hvorfor netop du skal være en del af holdet!

Vi sigter efter en praktikant, der er interesseret i et praktikophold med en varighed på 4-5 måneder. 


Dette er kontaktoplysningerne til kontaktpersonen
Amer Rekovic

Nordics Partner Manager, Daisycon
a.rekovic@daisycon.com

+45 40981288

eller